Fugletårnet

I tirsdags tog vi til Marielyst i sommerhuset. Der fra kan man gå direkte til fugletårnet ved fuglereservatet Bøtø Nor, hvor mange forskellige, sjældne fugle kan ses. Blandt andet fugle som traner, havørne, rørhøge, bramgæs, hvidrygget ryle og stylteløber.

sommertur 71

Mig og min mor i fugletårnet

sommertur 73

Fugle ved Bøtø Nor

Vi gik der op tirsdag aften. Mig og min mor sad der et lille stykke tid. Alle de andre havde mistet tålmodigheden, men vi blev siddende for lige at nyde det dejlige orange aftenlys. Vi havde ikke nogen kikkerter med, så vi måtte kigge efter fugle med det blotte øje. Pludselig farer Bramgæs og Grågæs skræppende op således at to store grupper gæs flyver til hver sin side og i midten kommer den store havørn med sit firkantede vingefang. Nogen har været så kreative at kalde den “den flyvende dør”, Smukt ikke? Jeg ved ikke om det kommer som et chok for jer, men som sædvanelig farer viberne frygtløse lige i hovedet på den, som om de var tyve gange større end den.

sommertur 72

Jeg kigger på fugle

Senere kom min morfar, moster og Hugo (hendes dansk – svensk gårdhund) op i fugletårnet igen for at hente os hjem. Vi fortalte dem vores oplevelse med havørnen, og de var nok en lille smule misundelige. Vi stod alle sammen og spejdede efter en havørn. En stor fugl (på størrelse med en havørn) svævede rundt et godt stykke væk. Jeg tænke godt nok at den der “havørn” var lidt lys i fjerene. Faktisk sådan lige på grænsen til at være hvid, men jeg fik bildt mig selv ind, at det var fordi lyset blev reflekteret i fjerene. Nu ligger jeg her klokken 00:07 og skriver på det her indlæg, som bliver lagt ud imorgen, og har først fundet ud af nu, at det (måske) var en gåsegrib.  Tænk engang….(måske) en gåsegrib? Hvor mange for lov til at se sådan en? Men KUN måske.

sommertur 75

Fuglereservatet Bøtø Nor

Fra fugletårnet så vi: fiskehejre, silkehejre, trane, havørn, (måske) gåsegrib, vibe, bramgås og grågås.

 

sommertur 74

Min mor i ornitolog-stemning

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

04:00


Klokken er 04:00, og jeg har lige været ude og fotografere. Jeg havde sat mit vækkeur en smule tidligere, så jeg kunne nå  at fotografere disen og det gode morgenlys. Desværre tyder det på, at det bliver en grå dag. Der var faktisk kun gråt i gråt, så det var ikke så vellykket en foto-tur i haven. Jeg ved godt, at der står mange steder på nettet; Du skal bare tage det som en mulighed at få lov at fotografere creativt! Jeg vil sgu nok hellere vælge lyset og disen istedet for grå og grå. Når man begynder at fotografere, og det bliver en hobby, så betyder vejret bare meget mere end ellers.DSCF5857

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

En tur ved Fjorden

Vi var en tur til Jægerspris idag. Vi spiste lidt mad, og så gik vi ned til fjorden, hvor vi satte vores sko på strandbræden, og så gik vi ellers ned af stranden i  det der specielle mudder-sand med bare fødder. Der i fjorden var der en ret stor tidevandsforskel. Det var lidt anderledes i forhold til Kattegat, som vi kender. Der var ikke ret mange bølger i forhold til i Kattegat, og så var der mange forskellige fugle. Sandormene havde også slået sig løs i det lave vand.

Her er nogen billeder jeg tog ved Fjorden.♥

sommertur 58

Køllesværmer

sommertur 56

Stor bredpande 

sommertur 57

køllesværmer

sommertur 61

Indtørret vandmand

På grund af den store tidevands forskel var der mange indtørrede vandmænd.

sommertur 62

Aner ikke hvad det er. Har set det før men fandt aldrig ud af hvad det faktisk var. Jeg tænkte, det kunne være en musling af en slags. Hvis i ved hvad det er så skriv det endelig i kommentaren. 

sommertur 63

 

Badebro ved Isefjorden. Jeg ved ikke hvor meget vandet ændre sig når der kommer tidevand men en en ting er sikkert, du skal ikke lave hovedspring fra broen på sådan en dag som idag.

sommertur 60

Muslinger i sandet

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

ræven

Dumme ræv. Inden for den her uge har vi mistet to haner, to høns og en kanin. Vi havde en hane i overskud, som der reelt ikke var plads til i hønsegården. Så tænkte kloge mig; Holdkæft hvor smart man. Vi giver ham sgu da bare til ræven. Da vi har rigtig mange ræve (eller måske den samme ræv) i området, kunne han få lov på sin sidste dag at gå frit rundt i haven som en god afslutning på livet. To nætter og så var han væk. Så skulle vi lige ned og kigge til båden her til aften, og vi sejlede en god tur til Hornbæk. Og selvfølgelig skulle hønsene og kaninen ud og gå lidt i den hullede hønsegård. Desværre havde ræven fået smag for mine dyr. Da jeg kommer hjem, er en hane, to høns og kaninen væk. Er det ikke frækt? På en gang? Den var selv hoppet ind igennem et stort hul i hegnet. Det var selvfølgelig blevet ti gange større, end det var da vi tog afsted. Man kan da sige sig selv, at hvis man “fodre” en ræv en gang, så kommer den igen efter mere. Det ved alle undtagen mig. Og nu også mig.

 

DSCF5790

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

høloftet

 

sommertur 42

I går aftes klokken lidt i ti var jeg ude og fotografere lidt i haven. Jeg har ikke blogget i nogen dage, så nu syntes jeg, det var på tide. Jeg gik igennem stalden, og så så jeg et flot lys oppe fra høloftet. Jeg kravlede op af den halv-ødelagte trappe/stige, og fra vinduet kunne man se solens sidste stråler. Jeg har altid syntes, at det var et mystisk, men hyggeligt sted oppe på det gamle høloft som er lidt over hundrede år gammelt. Nu har vi snart boet her i ti år, og der er stadig ting, jeg ikke ved om huset og grunden.♥

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Engen i sommervejr

sommertur 38

Der er fantastisk nede på engen i dag. Solen skinner, og fuglene synger. Svalerne vimser rundt, og man kan høre lærken fløjte. Bierne har også travlt med at bestøve alle blomsterne.

sommertur 40

 

sommertur 39

Min yndlings plads på hele engen er lige her. Nede for enden af vores grund står der et kæmpe stort træ med to stammer der deler sig . Der kan man sidde og kigge ud på marken ved siden af. Man kan også kravle højt op og sætte sig på en stor gren. Min mor vil egentlig ikke have, at jeg kravler der op, fordi hun synes, der er for langt ned, men jeg gør det alligevel:-) Det er et fantastisk sted, at se solen gå ned eller op for den sags skyld♥

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Smørblomsten

sommertur 34Smørblomsterne har overtaget vandhullet på engen som nu er helt gult.

Smørblomsten:                                                                                             Smørblomsten tilhøre soleiefamilien. Smørblomsten/ engsoleie/ bidende ranunkel vokser for det meste på fugtige områder, og hvis den først er der, kan den være problematisk at udrydde igen. Den fungerer derfor rigtig godt som ukrudts-bekæmper. Smørblomsten kan genkendes på blomsten med typisk fem kronblade og den skinnende, gule farve (som vist på billedet). Den har typisk ikke så mange blade på den grønne stilk. Plantesaften kan skabe hudirretationer ved berøring. Du bør heller ikke spise den. Ved indtagning af smørblomst skal du: Fjerne alle rester af smørblomst i munden, drikke en masse vand og eventuelt kontakte giftlinjen på 82 12 12 12. Ved store indtagninger af planten er det bedst at ringe 112. Den er også giftig for de fleste dyr blandt andet heste. Typisk vil hestene og andre græssende dyr gå udenom, hvis de har andre græssemuligheder, men det er bedst at være på den sikre side. Giften nedbrydes eller omdannes hurtigt ved blandt andet tørring, og det er derfor intet problem i hø.

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn